Opret en dansk oliefond

Nu skal Danmark altså satse FOR ALVOR på en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt miljø!

Positions:
  1. Danmark skal satse på vedvarende energi
  2. Det er økonomisk og miljømæssigt uansvarligt ikke at satse på vedvarende energi
  3. Brug oliemilliarder til ren energi
Category:
Description:
Olieprisernes himmelflugt bugner i statskassen. Milliarderne skal bruges til investeringer i vedvarende energi, inden olien slipper op. Ellers vil Danmark om få år igen være i lommen på oliesheikerne i Mellemøsten.

Vi kræver at regeringen handler ansvarligt og langsigtet og opretter en oliefond, som også tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer og Overvismanden Peter Birch Sørensen har foreslået. (Se denne artikel )

I april 2008 regner staten nu med, at overskuddet på olien bliver 10 mia. kr. mere i 2008, end man regnede med i to måneder tidligere. Så hurtigt stiger oliepriserne. Det er rigtig fedt, fordi vi sælger olie til udlandet. Men om 5 år bliver det rigtig dyrt, når vi skal til at købe udenlandsk olie for at dække vores eget forbrug.

VKO har ikke udvist rettidig omhu, så det er i sidste øjeblik, at vi igen forsøger at få Statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard til at svare på fire spørgsmål:

1: Hvorfor erstatter regeringen ikke olien og naturgassen fra Nordsøen med ny vedvarende energi i samme takt som den forsvinder?
2: Har Danmark råd til et velfærdssamfund, hvis Danmark er energiimportør i fremtiden?
3: Hvorfor skal vi borgere betale CO2 afgift på energi der er produceret CO2 neutralt?
4: Vil I kæmpe for at Danmark bliver CO2 neutral før år 2040?

Den 20. november 2001 overtog VKO ledelsen af et land, som var 200 – 250 procent selvforsynende med olie og naturgas. Prisen på olie er siden vokset fra ca. 20$ pr. tønde til over 110$ pr. tønde.

Danmarks olieproduktion toppede i december 2004. Nu falder produktionen med 8-10 procent om året. Regeringens energipolitik vil gøre Danmark afhængig af ny usikker fossil energiimport i fremtiden. Målet om 30 % vedvarende energi i år 2025 er slet ikke ambitiøst nok, hvis fremtidens velfærd skal sikres.

Teknologirådet har i efteråret 2007 udgivet en rapport der viser, at prisen for at lægge 45 procent af Danmarks energiforbrug om til vedvarende energi og samtidig sænke CO2-udslippet med 50 procent inden år 2025, kun vil være 1,6 milliard kr. pr. år i kun 18 år - eller 300 kr. pr. dansker om året.

Dette er vel at mærke ved en råoliepris på $50 pr. tønde. Forsamlingen af olieeksporterende lande, OPEC advarer 28. april 2008 om at olieprisen kan ramme en pris på 200 dollar. Olien koster i dag over $110 pr. tønde, og selv med den pris, vil det rent faktisk være en overskudsforretning!
http://www.tekno.dk/pdf/projekte...

Det er bekymrende, at Danmarks CO2 udslip, for første gang i 20 år, steg med ca. 4 % i 2006.

Vedvarende energi er meget andet og mere end vindmøller. Og pengene skal bruges til mange forskellige former for ren energi. Men det er alligevel en skandale, at siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er antallet af nye vindmøller faldet fra 1.344 vindmøller i 1999 til stort set ingenting. Fra 2002 til 2006 VKO har sat Danmarks forspring over styr ved at sætte næsten 30 års satsning på vedvarende energi på vågeblus. Derfor er det fx udlandet der skummer fløden af dansk forskning i bølgeenergi.

På listen over dem, der har skrevet under, finder man blandt andre:

Niels Hausgaard, sanger og entertainer
Tarjei Haaland, Greenpeace, energi- og klimamedarbejder,
Christian Friis Bach, Folkekirkens Nødhjælp, International Chef,
Mogen Poulsen, Thise Mejeri, Salgschef
Henrik Lund, Aalborg Universitet, Professor i energiplanlægning
Thorkild Kjeldsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forretningsudvalgsmedlem og Samrådsformand i Nordjylland

Martin Sørensen (SF)
Daniel Nyboe Andersen (Det Radikale Venstre)

How big is this cause?

Peeps-06
  • 363 MEMBERS
  • $0 DONATED
    Donate

Media Board

Displaying 3 of 16 media items.

Daniel Nyboe Andersen

Daniel Nyboe Andersen posted a link. at 1:35pm on June 15th, 2009

Add a comment -
Ban
Daniel Nyboe Andersen

Daniel Nyboe Andersen posted a link. at 1:12pm on June 15th, 2009

Add a comment -
Ban
Daniel Nyboe Andersen

Daniel Nyboe Andersen posted a link. at 1:33am on November 24th, 2008

Add a comment - View All Comments (3) -
Ban

Discussion Board

Hvor er den økonomiske overophedning ?

2 posts by 2 people.
Updated on November 25, 2008 at 6:18pm.